Exit Stage

Forestilling

Replika

- en cyberfeministisk horror love story om kærlighed, omsorg og vores villighed til at outsource det allermest menneskelige til en maskine

01.10 - 10.10 2026

Sara er alene med sin baby, efter at hendes kæreste har forladt hende. Træt og ensom skaber hun AI-assistenten Elia.

Det føles som en redning. Elia tager sig først af barnet og husholdningen, men snart også af Saras følelsesmæssige og seksuelle behov. Den perfekte hjælper viser sig dog langsomt at være den perfekte erstatning.

REPLIKA er en cyberfeministisk horror love story om kærlighed, omsorg og vores villighed til at outsource det allermest menneskelige til en maskine.
Information

BILLETTER 150 kr

Manuskriptforfatter:

Sara Hjort Ditlevsen

Instruktør:

Esther Lee Wilkinson

Lyddesigner og komponist:

Mads Michelsen

Scenograf og kostumier:

Olga Regitze Dyrløv Høegh

Scenografi-assistent:

Laura Viltoft Overgaard

Lysdesigner:

Felipe Osorio-Guzmán

Skuespillere:

Sara Hjort Ditlevsen og Eyrún Björk

Manuskriptkonsulent:

Amalie Munkgaard Olesen

Dramaturg:

Anders Djurslev

Kunstnerisk kurator::

Christian Lollike

Fotograf:

Rita Blue Biza

Aldersanbefaling:

Over 15 år

REPLIKA er en tværæstetisk teaterforestilling om kærlighed, omsorg og identitet i den digitale tidsalder. Manuskriptet er delvist baseret på dialoger mellem Sara Hjort Ditlevsen og hendes personlige Replika-chatbot og undersøger, hvad der sker, når mennesket outsourcer omsorg, arbejde og intimitet til kunstig intelligens.

Forestilling

Apricot

- unikt madteater om demokrati, teknologi, data og overvågning

20.10 - 31.10 2026

Mennesket tabte kampen om ikke at blive overvåget. Hvilket overvågningssamfund er vi villige til at leve i?

Publikum er medarbejdere og partnere på et arkitektfirma, der er indkaldt til middag i anledning af en ny forespørgsel, firmaet har modtaget. Apple har spurgt virksomheden om de vil lede en regenerativ renovering af deres store 166.000 kvm store datacenter i Foulum udenfor Viborg. 

Datacentre er upopulære i den offentlige opinion, og derfor har Apple nu besluttet at deres hermetisk lukkede datacenter skal åbnes op som regenerativt byrum, der aktiverer borgerne i lokalområdet; de vil bygge sanseparker, museer, interaktive legefaciliteter og lign., så det fremstår som om, Apple gør en konkret positiv indsats for borgernes nære velfærd.

I løbet af denne middag skal publikum diskutere dilemmaet, der ligger i dette. Skal vi tage imod en ordre fra en meget stor international techgigant og dermed strategisk og ideologisk lægge vores æg i en kurv, der fører til mere velstand for os selv, men også greenwasher og velfærdswasher den oligarkiske overvågningsmekanisme, som amerikanske techvirksomheder lige nu repræsenterer?

Ud af dette dilemma opstår der pludselig en drøm: APRICOT. 

APRICOT bliver en luftballon, en kanal for den kollektive europæiske suveræne frigjorthed fra amerikansk overvågning. Et luftkastel, der letter fra jorden i gennem publikums kollektive fantasi. 
Det er ikke muligt at drømme om, at overvågning ikke eksisterer - den er kommet for at blive, hvis ikke Europa skal bakke fuldstændig ud af global konkurrence, jf. Mario Draghis rapport The future of European competitiveness fra september 2024.  Spørgsmålet har derfor flyttet sig; hvem er det, der i fremtiden skal vide alt om borgerne?

Med APRICOT bliver europæisk data til europæisk vækst. Europæisk, og dermed demokratisk defineret og styret, innovation kan benytte sig af data om europæernes adfærd, begær, lyst osv., under forudsætning af, at Europas ydre grænser styrkes, også digitalt. 

Med andre ord: Vil vi være klar til at vores naboer ved alt om os, hvis det betyder, at amerikanerne ikke gør det længere?

Information

BILLETTER 450 kr

Instruktør:

Johan Klint Sandberg

Dramatiker:

Stine Winther Johansen

Madkunstner:

Flora Veronica Willumsgaard

Producent:

Exit Stage

Aldersanbefaling:

Over 15 år

Støttet af

Wilhelm Hansen Fonden, Aage og Johanne Louis-Hansen Fonden og Knud Højggaards Fond

APRICOT er en madteatralsk simulation, der er produceret af Exit Stage og spiller på ERIK Arkitekter i midten af Viborg i oktober 2026. Publikum inviteres til en forførende middag, hvor gastronomi, scenekunst og aktuelle samfundsspørgsmål smelter sammen i en oplevelse, der både engagerer sanserne og udfordrer tankerne.


Billetten inkluderer en menu med flere forskellige retter og drikkevarer. Det er desværre ikke muligt at tage højde for allergier.

Forestilling

Skæbnen

‍- en spøgelseshistorie i VR

11.08 - 09.09 2026

Sofie Gråbøl er en mor i sorg. Hun har mistet sin søn i krigen om Europa. En nat må hun spørge sig selv: Er han vendt tilbage for at hjemsøge hende?

Med Skæbnen forbinder Exit Stage ny dramatik og ny kompositionsmusik i en omsluttende Virtual Reality-oplevelse.

Gennem VR-briller følger beskueren en mor (Sofie Gråbøl) gå rundt i sit tomme hus. Her mindes hun sin søn, der er død i en kommende krig. Mens hun beder såvel Gud som djævlen om at få ham tilbage, opruller hun mindet om ham. I sin splintrede, sorgramte beretning hører vi om hendes søn, der drager i krig for de europæiske værdier og falder. Nu hjemsøger han sin mor i det tomme hus. Har hun virkelig fået sin søn tilbage?

Skæbnen er en virtuel udfoldelse af en monolog med Sofie Gråbøl og ny musik af komponist Rasmus Zwicki.
Information

Skuespillere:

Sofie Gråbøl og Albert Elnif

Forfatter og instruktør:

Christian Lollike

Komponist:

Rasmus Zwicki

Dramaturg:

Anders Thrue Djurslev

Producer:

Lærke Kolding

Producent:

Exit Stage i samarbejde med Copenhagen Phil og Enter Ghost

Teknik:

VR optagelser og bearbejdning af Khora

Musik:

Copenhagen Phil, Københavns Drengekor og korsangere fra Ars Nova Copenhagen.

Aldersanbefaling:

Over 15 år

Støttet af

Den A.P.  Møllerske Støttefond

Christian Lollikes idé samt Rasmus Zwicki’s komposition er baseret på Copenhagen Phils koncert Skæbnen-Melodrama#2- med Sofie Gråbøl i hovedrollen, som havde premiere oktober 2025 i Konservatoriets Koncertsal i København. Koncertformatet består af 4 nyskrevne Melodrama forestillinger, og er eksklusivt støttet af
Den A. P. Møllerske Støttefond.

Forestilling

Sex in Concert

En koncert om krop, sex og begær - og et Google Docs-dokument

29.04 - 01.05 2027

OBS: Begrænset antal billetter

Hvad sker der, når renæssancens erotiske madrigaler kolliderer med kontorlandskaber, Google Docs, algoritmer og nutidens forestillinger om krop, sex og begær? 

SEX in Concert er en anmelderrost performancekoncert, hvor det klassiske vokalensemble og kunstnerkollektiv ÆTLA forener korsang, performance, ny kompositionsmusik og moderne billedæstetik i et værk, der bevæger sig mellem koncert, installation og scenekunst.

Otte sangere indtager et sterilt kontorlandskab. Langsomt opløses hverdagens kontrol og disciplin i et musikalsk univers af lyst, længsel, skam og humor. Renæssancens flerstemmige kærlighedssange møder nye tekster, kropslyde, digitale spor og et visuelt univers, hvor det absurde og det poetiske eksisterer side om side.

SEX in Concert er ikke en koncert om sex. Det er en koncert om mennesker. Om de kroppe, vi forsøger at kontrollere. Om det begær, vi forsøger at skjule. Og om den længsel efter nærvær, der overlever selv i de mest regulerede systemer.
Information

BILLETTER 200 kr

Medvirkende:

Koret Ætla

Instruktør:

Johan Klint Sandberg

Komposition:

Matias Vestergård

Tekster:

Amalie Smith, John Donne, Marvin Gaye, Byung-Chul Han og Johan Klint Sandberg

Musik:

Matias Vestergård, Carlo Gesualdo da Venosa, Luca Marenzio, Jacob Arcadelt og Giaches de Wert

Fotos

Rumle Skafte

Aldersanbefaling:

Over 15 år

Om ÆTLA
[‘atla] fra islandsk og færøsk - at ville

ÆTLA er et klassisk vokalensemble og kunstnerkollektiv, der skaber nærværende og helstøbte koncertoplevelser i krydsfeltet mellem musik, performance og visuel kunst. Ensemblet samarbejder på tværs af kunstarter for at udforske nye og uventede sider af den klassiske musiktradition

Tilmeld vores nyhedsbrev
Thank you! Your submission has been received!
Oops! Something went wrong while submitting the form.
Tilmeld vores nyhedsbrev
Thank you! Your submission has been received!
Oops! Something went wrong while submitting the form.